Velkommen til vor feriehus i Klitmøller
Velkommen til vores private feriehus i Klitmøller. Huset er ligger kun 500 meter (300 meter i luftlinie) fra Vesterhavet i det lille idylske fiskerleje Klitmøller.
Feriehuset er beliggende i Klitmøller by og lettilgængelig og således meget velegnet for ældre, gangbesværede og børnefamilier med barne- og klapvogne. Grunden er på 717 m2 og en stor del er indhegnet og lukket og indeholdende sandkasse og gynger og således meget børne- og dyrevenlig.
Huset er indrettet med to badeværelser placeret i hver sin ende af huset sammen med soverum der ligeledes er fordelt i hver ende af huset, hvilket gør huset meget velegnet til to familier eller to generationer, som ønsker at holde ferie sammen.
Overalt i den ca. 38 m2 store stue, der er kombineret med det åbne køkken, imponeres man over den berømte nordjyske lys, der strømmer ind gennem de store vinduespartier og skaber en pragtfuld lys og fri feriestemning. Stuen er indrettet med smagsfulde topmoderne møbler.
I de lange ferieaftener er der tillige mulighed for at slappe af foran brændeovnen med musik fra DAB stereoanlægget med cd afspiller eller en god film fra DVD afspilleren, parabolen eller husets video. Huset er udstyret med Computer med fri og GRATIS Internet adgang (bredbåndsforbindelse). Der er tillige GRATIS trådløst Internet i feriehuset. Der er også mulighed for at fornøje sig med vores PlayStation 2 med forskellige spil i huset.
Efter en lang vandretur langs havet eller i klitterne kan du nyde at slappe af i husets 2 personers spa-pool eller i den varme sauna, som ligger i forbindelse med det store badeværelse. Begge badeværelser er klinkebelagt og udstyret med gulvvarme.
Huset er udstyret med to dobbeltværelser. Begge dobbeltværelser er udstyret med boxmadrasser. Det ene udstyret med barneseng og -stol. Fra entréen er der adgang til yderligere to værelser med hver to senge og den ene tillige udstyret med hejsbar solarium.
Det lille fiskeleje Klitmøller er hyggeligt og indbydende - med mange, gamle, velholdte huse. Stedet har navn efter 3 gamle vandmøller, der i 1600-tallet lå ude i klitterne. I dag ligger fiskekutteren Bellis T97 af klitmøller på stranden til minde om en svunden tid, hvor man daglig trak fiskekutterne op på stranden i Klitmøller. Der er gode fiskemuligheder fra både strand, mole og fiskekutter i området.
Naturen er storslået med de store, uberørte arealer af klit, skov og søer, og efter klitten ligger der en utrolig flot sandstrand. Klitmøller indbyder til vandre- og cykelture i den smukke og egenartede vestkystnatur. Klitmøller er beliggende i og omkring Thy Nationalpark - Danmarks første og største nationalpark bl.a. bestående af fredede enestående hedelandskab med søer og moser. Der er fra Klitmøller kort afstand til Hanstholm som byder på en aktiv fiskerihavn, museum samt butikscenter med flere spændende butikker. Der er også kort afstand til Thy´s "hovedstad" Thisted med et rigt og spændende forretningsmiljø.
Lige udenfor Klitmøller ligger Nystrup Klitplantage hvor Nordvestjysk Golfklub holder til i træbevoksede klitter i idylske omgivelser. Den 18 hul store bane med yderligere to træningsbaner er ideelle for både øvede og begyndere og en fantastisk friluft oplevelse for alle.











